Den 21. februar blev jeg jo som bekendt 80 år, og der gik jeg mit livs overraskelse. De fleste af alle mine gæster havde samlet ind til min drømmetur, nemlig at gense Grønland hvor jeg var fra 1965 til 1968 på Thule Air Base. Jette havde også købt en billet, så nu skulle jeg rigtig vise hende hvorfor jeg aldrig har glemt Grønland. Jette skrev om turen, og I kan her læse hvad vi har oplevet i store træk.
" Nu har vi været hjemme i nogle dage og vores lille miniferie på Grønland har sat sig grundigt fast i krop og sjæl.
Vi startede allerede torsdag eftermiddag, hvor vi tog over til Betina og Jørgen (Antons søn og svigerdatter i Charlottenlund). Der blev vi godt forkælet med lækker mad og en hyggelig aften.
Kl. præcis 6.30 var Jørgen så sød og køre os til lufthavnen, vi skulle flyve 9.15 og skulle være der 2 timer før. En fin service fik vi i flyveren, rødvin til maden, en lille genstand til kaffen, vi kunne bestille drinks, øl og vand, alt var ganske gratis. Der er 4 timers forskel, så vi var på Grønland lokal tid kl. 9.55.
Vi skulle jo bo på vandrehjem m/morgenmad, der var 3 barakker, og nogle bitte små værelser med køjeseng, et skab med 4 hylder, et lille bord og en stol, men der var så til gengæld en stor opholdsstue, og der samledes vi og 12 andre ret tit, beundrede hinandens billeder og fik snakket om de ture vi nu havde været på, rigtig hyggeligt, havde vi boet på et hotelværelse, var vi sikkert bare gået hver til sit.
Der er en fantastisk smuk og til tider barsk natur deroppe, og så var der meget meget stille, faktisk kunne man næsten høre sit eget hjerte slå.
De første 2 dage var der fuld sol, helt vindstille, og 10 gr. frost. Alligevel kunne vi sidde ude og drikke vores eftermiddagskaffe med hjemme-bragte småkager.
Moskousokse-safarien var en fin tur, vi fik set en gruppe på 6, 4 voksne og 2 kalve, de var godt nok langt væk, men vor chauffør havde en stationær kikkert med, så i den kunne vi fint følge dem, det var meget sjovt, de er godt nok ikke så store som vi troede.
Hundeslæden-turen var endnu en oplevelse, vi havde lejet rigtig sælskindstøj, det skulle vi ha' uden på vores i forvejen meget tøj, så vi følte os ikke særlig smidige, men vi havde meget sjov ud af og se på hinanden. Far og mig sad på samme slæde og så gik det bare der ud af, med 12 hunde til at trække, men jeg skulle lige hilse og sige, at når sådanne 12 hunderumper peger lige mod os og de har fået moskousokse dagen før, er det altså ikke altid lige sjovt når de prutter, pu-ha hvilken stank, ha-ha jeg troede først det var hundeføreren der lugtede, men der var altså en naturlig forklaring.
Indlandsisen var bare fantastisk og storslået, meget lyseblåt og ikke som jeg troede fladt, men meget kuperet. Et par uger før havde søværnet været på overlevelsestur i en uge. De havde bygget igloer, med bord og bænk udenfor, der stod stadig en 4 stykker tilbage, det var da meget sjovt og se også, men jeg priser mig lykkelig for at jeg ikke skulle overnatte i sådan en, så hellere vores lille bitte værelse, og endda med varme.
På vej hjem derfra, standsede chaufføren ved en meget stor klippe, han siger så at vi skal gå (jeg vil nærmeste kalde det kravle) derop, for der ville vi få en storslået udsigt hele vejen rundt, han ville så kører længere ned af vejen og vente på os der med varm cacao. Jeg kikkede nu lidt skeptisk derop, tænkte jo lidt på min 80-årige far, sagde så til ham, at ingen ville kikke skævt efter ham hvis han blev i bussen. Han så bestyrtet på mig og sagde så " nej jeg vil da med, tænk hvis jeg går glip af noget " Og han havde gået glip af noget, hvis ikke han var kravlet med, for det tog da helt vejret fra os, der var så smukt, og stadig denne larmende stilhed, jo det betog os, godt han var stædig og tog med, for det havde været svært at fortælle om.
Men det var typisk far, han var med over det hele. Vores medrejsende var også dybt imponeret over ham, syntes det var flot at han kunne klare det hele. Det tænker vi som kender ham nok ikke så meget over, vi ved jo han ikke sådan lige giver op. Så pludselig så jeg ham med deres øjne...........og så var jeg jo bare stolt over det var min far de sådan roste.
Eftersom turen kun var med morgenmad, havde vi selv mad med derop. Men vi havde også bestemt at vi ville ud at spise en enkelt aften. Så søndag aften tog vi til Roklubben hvor der ville blive serveret grønlandske specialiteter. Og hold da op, der var 22 retter, jo I læste rigtigt.
Der var bla.. moskousokse, rensdyr, tørret hvalskind, fisk af alle slags ja vi kan knapt huske det hele, alle 22 retter blev smagt, men det var absolut ikke det hele der var for de danske ganer....uf....men sjovt og hyggeligt var det. Vi sluttede af med grønlandsk kaffe, og til den fik vi en lille sød historie: Man starter med whisky, som symboliserer den stærke grønlandske mand, Kaluhaen er den søde grønlandske kvinde, kaffen er det store dybe hav, flødeskumme er indlandsisen og så slutter man af med Grand Marnier der sættes ild til, så der kommer en lysende flamme, og det er selvfølgelig Nordlyset.
Nordlys-turen blev desværre aflyst, når vi nåede hen under aften blev det overskyet, og turen skulle først foregå kl. 21.00, så det syntes vi jo var rigtigt ærgeligt. Men ved I hvad, den sidste aften kl. 22.00 skete der det forunderligste, himlen var ganske oplyst af nordlys, jamen aldrig har vi set noget så flot, sort himmel, masser af stjerner og nordlyset flammede hen over os, jamen det skal bare opleves det er umuligt at beskrive, vores nytårsaftener bliver aldrig det samme igen, med alt fyrværkeriet, nej vi vil ha' nordlys.
Så stod vi alle der og fik hold i nakken, og var helt oppe og køre, syntes vi var enormt heldige (de vidste jo ikke at heldet altid har fulgt far.... hi-hi) her på vores sidste aften, og ikke nok med det, vi fik også hver 300,00 kr. tilbage da vi kom hjem, idet den officellle nordlysaften var blevet aflyst.
En times tid efter vi var gået i seng, skulle far lige op at se det en gang mere, og da var det der stadig, bare ikke så kraftigt, men så havde det også oplyst himlen i et par timer.....fantastisk.
Far har et par gange under turen sagt: " hvordan skal jeg dog få sagt tak til alle dem der har givet mig denne tur? " Det tænker han meget over, men med disse linier håber jeg I har fået et lille indblik fra vores tur. Iflg. en gammel slager er TAK kun et fattigt ord, ja..... men denne tak kommer lige direkte fra hjertet."
mandag den 30. marts 2009
Mariannes tale
Til verdens bedste far på din 80 års fødselsdag.
Ja det er mærkeligt at skrive 80 år, for hvem skulle tro du var så gammel? Du er ikke blevet voksen endnu, men du har jo stadig mange år at nå til, så måske en dag?
Men det fik mig til at tænke baglæns, så her kommer lidt erindringer, selv om jeg har glemt en del. EN TING JEG DOG ALDRIG GLEMMER, er dit humør og altid positive indstilling. Dit valgsprog er simpelthen: HAR vi det ikke bare dejligt, og derfor har du det altid så godt, og derfor har du altid haft mange venner, for er man i selskab med dig, ja så HAR man det bare godt.
Jeg bilder mig ind at jeg kan huske da vi flyttede fra København. Jeg syntes jeg tydeligt kan huske at vi alle lå i sengen og hyggede os en søndag morgen. Du læste søndagsavisen, og sagde pludselig skal vi flytte til Århus? Her er en dame, der vil bytte en 3 værrelses i Århus, for en 2 værelses i København. Jaaa sagde vi alle sammen. Vi boede dengang i Mysundegade i en lille 2 værelses. Og jeg husker, at når du var gået på arbejde, og Jette i skole, var det tit mor og jeg gik rundt i gaderne for at se efter tomme vinduer, for så KUNNE det jo være vi kunne finde noget større at bo i, men det blev så Århus, og det er der vist aldrig nogen der har fortrudt.
Det var en stor lys 3 værelses i stuen, og skolen lå lige overfor, så det kunne ikke være bedre. Jeg husker at Jette og jeg kom ud i gården for at lege med de andre børn, Jette spurgte: "skal vi lege et tagfat?" Børnene stirrede bare og sagde: hvad er det? Men vi fik da lært at tale jysk, og at det herovre hed tik.
Så en dag kom du hjem og fortalte, at nu havde vi fået en have, og den kunne vi ha' resten af vores liv, neej hvordan det? spurgte vi, jo jeg har lejet den i 99 år, længere kunne jeg ikke få, men det er sikkert også nok, for til den tid, gider vi nok ikke at luge mere.
Og den havde vi vel nok megen glæde. Vi "flyttede" derud i april og hjem når det blev koldt, så cyklede vi i skole hver dag og bandede over den lange bakke op til Ringgadebroen, og jublede, når vi fik fri og kunne køre hele vejen ned uden at røre pedalerne.
Du lavede drivhus af 4 vinduer, og der kunne lige stå en tomat-og agurkeplante, og det var herligt at ha' med i skole hver dag.
En dag i oktober, kom du ind en morgen (al vask foregik ude under vandposten) og sagde: "nu tror jeg det er ved at være tid at flytte hjem, hvorfor? jo for ellers kan jeg vist ikke komme til at tisse mere, den er helt væk, jeg kan skutte finde den!
SÅ flyttede vi hjem. Du fik et lille bitte kælderrum, og der lavede vi støbte fiskedimser til at holde ormen nede med, og så tog vi på fisketure.
Du flettede nogle flotte stolesæder af avissnor, det var jeg meget betaget af, for jeg kunne kun flette med tre snore og du havde rigtig mange.
Så husker jeg også den smarte seng, du og mor havde. Det var en madras på en ramme, der blev slået op af væggen, og så var der bare en hylde med forhæng for om dagen. Så vi havde mere plads at lege på.
Du arbejde på Wavin, der laver plasticrør, og der havde I en lille slags "kiosk" hvor der var senator og pernillechokolade, og skildpadder med creme i, som I købte af. En dag, hvor jeg var lækkersulten efter skole, tænkte jeg, "jeg går bare op og henter far fra arbejde, så bliver han sikkert glad, og giver et stk. chokolade" ja ja det var for det første en længere gåtur end jeg havde regnet med og koldere også, og han havde først fri en time senere, men jeg ventede tålmodigt og blev da også belønnet.
Så skulle vi have bussen hjem, og alle fik fri kl. 4, så busserne var altid overfyldte, så der måtte sættes ekstra busser ind, og forsinkede var de også, du kunne vist godt se, jeg var blevet godt træt efterhånden, så du kikkede hele tiden over bakken for at når bussen kom.
Vi stod i en lang kø, og pludselig udbryder du højt og glad: SÅ NU bommer kussen! Og så kunne jeg se, både på dig og folk i køen, at der havde du vist sagt et eller andet du ikke skulle, for de gamle damer fnyste og nedstirrede først dig og så lille mig, de unge mænd grinede, og du var rød i hovedet, men hjem kom vi da omsider.
Du havde en ugentlig maddag, og vi måtte bestemme menuen, så det var helt sikkert at om fredagen i nr. 18 stod den på pandekager og øllebrød, risengrød, kærnemælkssuppe, el.lign. Men altid pandekager, og du er verdens bedste, både hvad angår opskrift og tynde pandekager, der var lavet med øl og citronskaller uhm, hvor de smagte.
En dag (næsten som alle andre) var du i drillehumør, og hver gang mor ville tage en pandekage og lige havde fået gaflen i den snuppede du den, det blev ved, og lige pludselig var mor forberedt og hurttigt smed hun den lige i hovedet på dig, og den sad virkelig lige som man ser det på film lige midt i femøren, det vakte stor jubel, for det var jo mest dig, der altid lavede numre.
En dag var det Jette og mig der var rigtig irriterende, vi havde en eller anden hemmelighed, som vi sad og fnisede over, du blev irriteret og sagde: så grin da ordentligt, og lad være med det fniseri. Det fik vi vist at vide et par gange eller 7 og lige pludeselig blev det dig for meget. Du blev gal og knalde hånden ned i stolen ved siden af dig, med det resultat, at hånden gik igennem stolen og sad fast. Der blev 5 sekunders stilhed, og SÅ grinede vi alle endeligt ordenligt og højt.
En anden gang havde mor brokket sig, fordi du altid så fjernsyn, og bare sagde nå og ja, når vi kom hjem fra spejder og klub og skulle fortælle dig hvad vi havde oplevet. Så kom du hjem en dag, og havde byttet fjernsynet for en nymodens radio, der kunne spille stereo og havde både dolby og ekkoknap, den var bare flot. Pg nu har jeg fået lov til at passe den.
Jo du har altid være god til at overraske, som dengang vi var på skovtur med madpakke. Vi sad under et bøgetræ og spiste, da du pludselig sagde, der mangler noget grønt på min kartoffelmad, og så hev du lige et frisk lysegrønt blad ned og lagde på din mad, vi måbede, men lidt efter sad vi alle med bøgeblade på vores mad, og det smager godt, kan jeg lige oplyse.
Og julegaverne har også været en gåde mange gange. Nogen gange snød vi og opdagede noget vi skulle have, men jeg husker en, der var en gåde lige til allersidste dag. Først fik vi at vide det ikke var legetøj, så at det var kunst, men ikke et billede, så at det ikke var noget alle havde, men som prinsesserne nok havde, og sådan fik hele tiden et nyt link, men vi gættede det ikke.
Det var et lommetørklædeetui, af fint silkestof med blonder, og et håndlavet maleri på forsiden. Det var meget flot. Vi vidste godt at vi ikke havde mange penge, men alligevel syntes vi aldrig at vi var fattige.
Jeg husker vi havde en trækasse, som du havde lavet, med forskellige rum i, det var til strøm, gas, vask osv. og beløbet kan jeg ikke huske, men det var ikke ret meget vi havde om dagen til at leve for, men vi er da aldrig gået sultne i seng, og vi har aldrig manglet noget.
Da Jette skulle konfirmeres, skulle der ekstra penge hjem, for der har aldrig været noget på afbetaling hos os, selv om det var begyndt at komme frem. Men du tog da "bare" noget ekstra arbejde. Jeg tror du var på Valash eller Wavin om dagen og så skraldemand tidligt om morgenen inden du skulle møde på dit normale arbejde. Det gik tilsyneladende fint, (sagde du jo!) og vi var da også vant til, at når du gik på wc, varede det et stykke tid, inden du blev færdig, men der var en dag, hvor mor blev bekymret, for nu havde det varet rigtig længe.
Hun gik ud og bankede på døren, og fik en høj snorken til svar, stakkels far, du var bare så træt, at du sad ret op og ned og sov.
Men konfirmationen var rigtig flot, kan jeg huske, og der manglede bestemt ikke noget.
Da jeg blev større, kan ikke huske hvor gammel, fik jeg lov til, sammen med dig at gå i biografen og se film, der var forbudt for børn. Det var jeg rigtig stolt af, og alle i skolen skulle vide det, så jeg har nok været 11-12 år. Vi så bl.a. det Beskidte dusin, Navaronens kanoner og Ørneborgen. Film som jeg har glædet mig til at se igen i mit voksen liv, netop fordi jeg har set dem med dig for mange år siden, og jeg er da heller ikke blevet skuffet, jeg kunne godt se dem en gang til, for de er stadig gode.
Du var også populær hos alle nabokonerne, der malede og tapetserede du, og alt blev så flot, også der fik jeg lov til at være stor, for jeg var nemlig med som hjælper, og fik lidt for det, samtidig med at jeg fik lært nogle gode fif om maling og tapet, så det har da kommet mig tilgode siden hen.
Det var bare ikke altid du var lige så populær derhjemme, for mor kunne jo godt gå og blive misundelig på alle andre, for hjemme hos os selv, blev det aldrig til så meget, så der har mor også taget sin tørn, med maling og tapet haha....
Jeg husker også, du fik den ide, at skulle have scooterkørekort, og da du efter køreprøven kom grinende ned af gaden, sagde mor, jo han har bestået, men da vi spurgte, sagde du, nej jeg gik sku i stå midt i et kryds, og alle andre end dig, ville jo nok ha' set sure ud.
Men heldigvis havde du jo dit kørekort, så du lejede en folkevog i Max Mullersgade, og så kørte vi helt til Fyn, og så H.C.Andersen hus.
DET var en lang tur, og spændende at køre SÅ lang.
Så kom tiden, da du skulle til Grønland. Det forstod vi jo ikke meget af, og vidste ikke hvor lang tiden egentlig varede. Men at du fortalte, at når du så kom hjem, så skulle vi rigtig få lov at bruge penge, og finde på noget spændende. Jeg var meget stolt og følte mig voksen, da du sagde at jeg skulle ha' ansvaret for akvariet.
Da du så endelig kom hjem, skal jeg love for der blev festet. Vi hentede dig i lufthavnen, og jeg husker Jettes udbrud, da hun så dig: lille tykke farmand, haha, hun glemte at hun næsten var lige så tyk selv. Da ventede hun jo Ulla, men tyk var du, næsten 100 kg. tror jeg. Da du var kommet igennem tolden, og havde fortoldet en 5 l whisky, begyndte du at trække alverdens forskellige flasker ud af håret og alle steder. Små søde sprutflasker, det var sjovt.
Så hentede vi farmor i Kbh., var på bakken, hvor farmor var med i rutsjebanen, og vi først tænkte, jamen hun er jo en gammel dame, mon hun kan tåle det? Men DET kunne hun, og det var med cigar og det hele, og hun var ikke bleg for at tage en tur mere.
Henne på legepladsen, måtte vi stå i kø, for selvfølgelig skulle farmor også ha' en gyngetur, så vi måtte vente på tur. Så lige en skål for verdens bedste farmor, godt hun fik dig far! Tak for det!
Så fløj vi tilbage til Århus, hvor vi var i Friheden, og det vat også noget ud over det sædvanlige. Vi måtte bare ALT. Til sidst ville I hen og sidde, og vi ville gerne fortsætte med at prøve ture, så vi kunne bare komme, når vi havde lyst. Jeg havde mødt en ven, og når vi ikke havde flere penge, gik vi bare hen i restauranten, og så fik vi bare nogle flere, også vennen jeg havde mødt fik, det er bare noget vi har husket, og hvor var vi bare rige.
Så fløj vi til Bornholm, og holdt ferie der. Jeg så en kjole, der var lavet af papir, det var noget helt nyt, der var kommet frem. Sådan en ville jeg gerne have. Men mor sagde, det var ikke noget at bruge penge på, men far sagde, hvis du vil ha' den, så gå dog ind og køb den, jo der var ingen smalle steder, og hvor var det bare fedt. Den kunne endda tåle at blive vasket, så jeg havde den i lang tid. Egentlig mærkeligt at det aldrig er slået igennem, for så kunne det være nemt, når man skulle af med det igen, så bare i fyret med det.
Nå men efter alt det ferie, var det snart Jettes 18 års fødselsdag, og den holdt vi i tre dage tror jeg. Det var vel nok en fest man kunne snakke længe om. Jette måtte invitere alle dem hun havde lyst til, og jeg havde Linda med. Alle skulle sove i tørrekælderen, Linda og jeg fik "græshopper", og følte os meget voksne.
En dag kom du hjem og fortalte, at nu havde du købt en hund! til 75.000 kr. HVAD? og vi må slet ikke ha' hund her, og det ligner da ikke en ægte? Det er fordi den er i hemmelig tjeneste! NU var vi da først forvirrede. Efter en pause sagde du, men så fulgte der også et hus med i købet.
Og så flyttede vi til Hammel, sådan lidt efter lidt, for far arbejde stadig på Wavin, og jeg gik stadig i skole. Så hver morgen kørte far og jeg til Århus, og hentede et læs af gangen, der kunne være i folkevognsrugbrødet, som er en historie for sig.
Den var vi nu glade for, selv om der ingen varme var i, og vi måtte sidde og rokke fremad hvergang vi skulle op ad en bakke, i håb om at nå over toppen inden den gik i stå. Men den var trofast og startede hver morgen som den skulle, lige indtil en dag, jeg tror, vi havde taget en dobbeltur den dag, fordi det var ved at være det sidste vi manglede, så klokken var sen aften, da vi kørte gennem skoven, og......så hostede den rare bil og sagde stop, nu kan jeg ikke mere.
Der stod vi så, men da det var det sidste læs, havde du cyklen med, og det var heldigt, for vores fine stereoradio turde vi lade blive i bilen, så den kom på bagagebæren, og så måtte vi gå resten af vejen, men det var nu meget hyggeligt, og så var der te med rom i, da vi kom hjem.
Værre var det dengang I havde gæster, de skulle hjem med den sidste bus, og I havde spist det store kolde bord hele dagen, med hvad dertil hører, så da du skulle gæsterne hjem til bussen inde i Hammel, var du vist ikke helt appelsinfri, og mor sagde, tag hellere Marianne med, så er vi sikre på du ikke falder i søvn på vejen hjem, ja den var jeg med på.
Vi kørte pænt ind til bussen, fik vinket farvel og skulle til at køre hjem, da du pludselig sagde: det er sku ikke godt det her, der er to af alting. Du må vist hellere køre hjem Marianne.
Jamen jeg har jo aldrig...osv., men far sagde, det kan du sagtens, jeg skal nok sige hvad du skal gøre, og som sagt så gjort og det gik jo helt fint, endda med at få svinget ind på gårdspladsen, men så var det fine vist slut, for hvem stod i døren og ventede? Det gjorde kære lille mor, som jo nok var nervøs over hvordan det var gået, og SÅ fik vi skæld ud, for hvordan kunne du finde på at lade hende køre hjem. Jo det var let nok svarede du, for havde hun ikke gjort det var vi aldrig kommet hjem. Og så var den potte ude.
Til sidst en mærkelig historie. Vi havde 4 katte, en mor Putte og hendes 3 voksne killinger. En dag var Putte væk, eg efterhånden havde vi afskrevet hende. Mor gik altid tur med hundende og kattene på markvejen, og de havde tit samlet en fugleunge op uden at gøre den noget, så da Juno en dag fandt noget han ikke kunne eller ville løfte, kom mor ham til hjælp. Det var en stakkels kat, den var tynd og forpjusket, og mor tog den selvfølgelig med hjem, og rensede, nussede og fodrede den. Vi så den alle sammen, men først da far kom fra arbejde og så den udbrød han: Det er sku da Putte, og tænk den løftede hovedet og så på ham, som om den sagde: endelig en der kan kende mig. Og det mærkelige var, at vi andre, som trode vi kendte kattene bedst, ikke havde haft tanken, at det kunne være hende.
Så far, endnu engang, du er utrolig, enestående, dejlig og den bedste far vi kunne ønske os, vi ville ikke bytte dig væk, hvis vi fik tilbudet. For hvem er det der ka' ? det er Jack Bill da!
Så endnu engang tillykke med de 80 år, far, lånefar, morfar, svigerfar og oldefar.
Og tusind k+k fra din Marianne
Antons tale
Kære Bill! Tillykke med de 80!
For ca. 3½ år siden mødte jeg dig for første gang. Det skete sammen med lidt gule ærter og nogle pandekager oppe hos dig.
Nogen tid senere mødtes vi to alene en hel aften fordi Jette var til Julefrokost. Her fik jeg hele din livshistorie, og det var ikke uspændende. Har så i sagens natur hørt den nogle gange siden i bidder. Men altid samme udgave.
Før og efter dette ”alene møde” sås vi flere gange i Frederikshavn og hvor ellers Jette befandt sig. For det er jo ingen hemmelighed at Jette er vores bindeled. Hende har vi nok på en eller anden måde eller på hver sin måde næsten samme varme følelser for.
Så gik tiden hurtigt og for godt et år siden blev du min lovformelige svigerfader.
Vi havde en fantastisk fest og du bød mig velkommen i jeres familie. Jeg håber at du har følt dig ligeså velkommen i min familie, som jeg i din.
Nå tilbage til svigerfaderrollen. Jeg ved jeg har en svigerfar, og har stor respekt for dig som sådan, men jeg føler helt afgjort snarere at jeg har fået en rigtig god ven, en trofast kammerat og ikke at forglemme en fantastisk legekammerat.
Vi har gjort mange ture Bill og jeg håber du har nydt det som jeg har. Først vores flytning fra Frederikshavn Det var mange gange frem og tilbage. Og tak for hjælpen Bill. Du var enestående.
Senere da det projekt var fuldført, ture til familie, ”du og jeg ture” til Tyskland, Ikea osv. Og det vil vi blive ved med.
Som 80 årig synes jeg simpelthen du er enestående Bill. Der er ikke mange på din alder der har samme vilje til at leve, samme evne og lyst til livet som du har, og samme glade optimistiske livssyn. Og du skal skal vide at når Jette og jeg besøger dig, eller inviterer dig, så er det aldrig af pligt, men af lyst og glæde til at være sammen med dig.
Jeg håber du vil bevare den dejlige indstilling til livet fremover Bill.
Jeg ved du vil!
Du siger så tit Bill: ”Jeg er en heldig mand. Jeg har faktisk altid været heldig”
Jeg vil ikke give dig tvivl om at du har været heldig, kun lige minde dig om at held ikke bare er noget der kommer. Held er noget man gør sig fortjent til. SÅ VED DU DET! Og ta’ det positivt!
Jeg synes også at alle vi der er her i dag har været heldige Bill. Heldige at vi er inviteret med til at fejre dig her på denne store dag. Heldige at vi i det hele taget har fået lov at lære dig at kende.
Jeg er sikker på jeg kunne få et fuldtonende ja fra alle her tilstede.
Stiller spørgsmål? 2x
Synes i vi har været heldige at vi skulle med i dag?
Synes i , vi har været heldige, at vi idet hele taget har fået lov at lære Bill at kende?
Med denne klare tilkendegivelse, synes jeg vi alle skulle tage vores glas i hånden, rejse os , rette blikket mod vores fødselar, gi’ ham en lille nik som tak for alle de gange vi har nydt hans hyggelige selskab.
Og sidst men ikke mindst nu stemmerne er varme Gi ham et kæmpe hurra på mine kommandoer, så det kommer til at lyde som et hurra. Der er ikke noget så dejligt som et fuldt klingende HURRA . Og ikke noget så fattigt og ustimulerende som det modsatte.
For ca. 3½ år siden mødte jeg dig for første gang. Det skete sammen med lidt gule ærter og nogle pandekager oppe hos dig.
Nogen tid senere mødtes vi to alene en hel aften fordi Jette var til Julefrokost. Her fik jeg hele din livshistorie, og det var ikke uspændende. Har så i sagens natur hørt den nogle gange siden i bidder. Men altid samme udgave.
Før og efter dette ”alene møde” sås vi flere gange i Frederikshavn og hvor ellers Jette befandt sig. For det er jo ingen hemmelighed at Jette er vores bindeled. Hende har vi nok på en eller anden måde eller på hver sin måde næsten samme varme følelser for.
Så gik tiden hurtigt og for godt et år siden blev du min lovformelige svigerfader.
Vi havde en fantastisk fest og du bød mig velkommen i jeres familie. Jeg håber at du har følt dig ligeså velkommen i min familie, som jeg i din.
Nå tilbage til svigerfaderrollen. Jeg ved jeg har en svigerfar, og har stor respekt for dig som sådan, men jeg føler helt afgjort snarere at jeg har fået en rigtig god ven, en trofast kammerat og ikke at forglemme en fantastisk legekammerat.
Vi har gjort mange ture Bill og jeg håber du har nydt det som jeg har. Først vores flytning fra Frederikshavn Det var mange gange frem og tilbage. Og tak for hjælpen Bill. Du var enestående.
Senere da det projekt var fuldført, ture til familie, ”du og jeg ture” til Tyskland, Ikea osv. Og det vil vi blive ved med.
Som 80 årig synes jeg simpelthen du er enestående Bill. Der er ikke mange på din alder der har samme vilje til at leve, samme evne og lyst til livet som du har, og samme glade optimistiske livssyn. Og du skal skal vide at når Jette og jeg besøger dig, eller inviterer dig, så er det aldrig af pligt, men af lyst og glæde til at være sammen med dig.
Jeg håber du vil bevare den dejlige indstilling til livet fremover Bill.
Jeg ved du vil!
Du siger så tit Bill: ”Jeg er en heldig mand. Jeg har faktisk altid været heldig”
Jeg vil ikke give dig tvivl om at du har været heldig, kun lige minde dig om at held ikke bare er noget der kommer. Held er noget man gør sig fortjent til. SÅ VED DU DET! Og ta’ det positivt!
Jeg synes også at alle vi der er her i dag har været heldige Bill. Heldige at vi er inviteret med til at fejre dig her på denne store dag. Heldige at vi i det hele taget har fået lov at lære dig at kende.
Jeg er sikker på jeg kunne få et fuldtonende ja fra alle her tilstede.
Stiller spørgsmål? 2x
Synes i vi har været heldige at vi skulle med i dag?
Synes i , vi har været heldige, at vi idet hele taget har fået lov at lære Bill at kende?
Med denne klare tilkendegivelse, synes jeg vi alle skulle tage vores glas i hånden, rejse os , rette blikket mod vores fødselar, gi’ ham en lille nik som tak for alle de gange vi har nydt hans hyggelige selskab.
Og sidst men ikke mindst nu stemmerne er varme Gi ham et kæmpe hurra på mine kommandoer, så det kommer til at lyde som et hurra. Der er ikke noget så dejligt som et fuldt klingende HURRA . Og ikke noget så fattigt og ustimulerende som det modsatte.
Min velkomst tale
Her i Danmark laver vi altid sjov med det danske sommervejr, og når sommeren har været ekstra dårlig siger vi: ”Nå, i år faldt sommeren på en lørdag”. Den vits vil jeg gerne ændre lidt, så det nu hedder: ”Øv, i år faldt vinteren på min fødselsdag”.
To dage før min fødselsdag blev den globale opvarmning aflyst i fire dage og Danmark blev ramt af vinterens eneste snestorm. Hvor uheldig kan man være.
En dag før min fødselsdag begyndte gæsterne at melde afbud og da maden også ringede afbud så det efterhånden sort ud. Vi havde godt nok en del småkager og noget rejeost, men det var ikke noget at servere for folk, som havde kæmpet sig igennem en snestorm.
Jeg måtte tage den tunge beslutning at aflyse festen. Helt snydt blev jeg nu ikke for i al hemmelighed arrangerede Jette en lille fødselsdag. Der kom noget familie og nogle venner og vi fik flæskesteg og æblekage og rødvin.
Og bedst som jeg troede, at nu kunne det ikke blive bedre, så blev det meget bedre. For pludselig blev der sunget og holdt tale og så fik jeg overrakt en gave med besked om at jeg skulle til Grønland 14 dage efter. Til jer der ikke var der, kan jeg fortælle at jeg blev meget glad og rørt over den fine gave. Og de næste 14 dage var meget lange.
I de tre år jeg var på Grønland var der to ting, som jeg aldrig fik oplevet. Det var nordlys og hundeslædetur. Nu kom jeg så tilbage efter 40 år og fik begge oplevelser med. Vi havde en pragtfuld tur, som man også kan se på billederne i albummet.
Jeg overvejer lige nu om jeg skal holde min 80½ års fødselsdag her til efteråret, for jeg vil gerne af sted igen.
Tak til alle jer, som gjorde den tur mulig. Selvfølgelig også tak for alle de andre gode gaver, som jeg kan se, der hober sig op på gavebordet.
I dag er det heldigvis dejligt vejr og jeg er rigtig glad for endelig at se jer alle sammen.
Jeg regner med at vi starter med at drikke en kop kaffe til kagen. Og bagefter skal vi så udenfor og slå katten af tønden. Det er godt nok lidt udenfor sæson, men jeg tror at katten gerne snart vil ud – selvom det er ved at være længe siden den har sagt noget. Senere skal vi selvfølgelig have noget at spise og så skal vi ellers feste til den lyse morgen.
Skulle der være nogen, som i løbet af aftenen, fik lyst til at synge en sang eller sige noget pænt, så kan de henvende sig til Ulla, som har indvilget i at være toastmaster i aften.
Anton har skrevet en lille velkomstsang, som jeg gerne vil have vi synger.
To dage før min fødselsdag blev den globale opvarmning aflyst i fire dage og Danmark blev ramt af vinterens eneste snestorm. Hvor uheldig kan man være.
En dag før min fødselsdag begyndte gæsterne at melde afbud og da maden også ringede afbud så det efterhånden sort ud. Vi havde godt nok en del småkager og noget rejeost, men det var ikke noget at servere for folk, som havde kæmpet sig igennem en snestorm.
Jeg måtte tage den tunge beslutning at aflyse festen. Helt snydt blev jeg nu ikke for i al hemmelighed arrangerede Jette en lille fødselsdag. Der kom noget familie og nogle venner og vi fik flæskesteg og æblekage og rødvin.
Og bedst som jeg troede, at nu kunne det ikke blive bedre, så blev det meget bedre. For pludselig blev der sunget og holdt tale og så fik jeg overrakt en gave med besked om at jeg skulle til Grønland 14 dage efter. Til jer der ikke var der, kan jeg fortælle at jeg blev meget glad og rørt over den fine gave. Og de næste 14 dage var meget lange.
I de tre år jeg var på Grønland var der to ting, som jeg aldrig fik oplevet. Det var nordlys og hundeslædetur. Nu kom jeg så tilbage efter 40 år og fik begge oplevelser med. Vi havde en pragtfuld tur, som man også kan se på billederne i albummet.
Jeg overvejer lige nu om jeg skal holde min 80½ års fødselsdag her til efteråret, for jeg vil gerne af sted igen.
Tak til alle jer, som gjorde den tur mulig. Selvfølgelig også tak for alle de andre gode gaver, som jeg kan se, der hober sig op på gavebordet.
I dag er det heldigvis dejligt vejr og jeg er rigtig glad for endelig at se jer alle sammen.
Jeg regner med at vi starter med at drikke en kop kaffe til kagen. Og bagefter skal vi så udenfor og slå katten af tønden. Det er godt nok lidt udenfor sæson, men jeg tror at katten gerne snart vil ud – selvom det er ved at være længe siden den har sagt noget. Senere skal vi selvfølgelig have noget at spise og så skal vi ellers feste til den lyse morgen.
Skulle der være nogen, som i løbet af aftenen, fik lyst til at synge en sang eller sige noget pænt, så kan de henvende sig til Ulla, som har indvilget i at være toastmaster i aften.
Anton har skrevet en lille velkomstsang, som jeg gerne vil have vi synger.
Surprice-fest den 24. feb. 2007
Det skulle ha' været den store fest, men et par dage før kom kong vinter til Danmark, med snestorm og masser af sne, jeg håbede til det sidste, at det ville klare op, men ak og ve festen måtte aflyses.
Alle mine gæster kom jo fra nær og fjern og flere havde ringet at de ikke turde køre ud.
Festen blev så udsat til den 31. marts, og forhåbentlig holder sneen sig væk.
Nå men Jette og Anton havde nu bestemt at der skulle fejres lidt. Så jeg blev inviteret op til dem og så ville Ulla komme med en flæskesteg.
Men jeg blev godt nok noget overrasket, for da jeg mødte op blev jeg nærmest skubbet ind i festsalen, og der havde de dækket et flot festbord, Ulla med fam. var der selvfølgelig, Antons børn var der, og på vejen havde jeg mødt Helle og Tina, de sagde at de skulle til fest, men ville lige følge mig helt til døren, og så viser det sig at de også var blevet inviteret.
Jeg blev både meget glad og overrasket, så fik jeg alligevel en lille "førfest"Årsagen til det hele var egentlig at jeg skulle ha' overrakt min gave. Ulla holdte en fin tale hvor hun så slutter af med at jeg om 14 dage skulle til Grønland, jeg må nok indrømme at jeg blev så glad at jeg ikke kunne sige noget lige med det samme, fordi jeg havde en klump i halsen, og en lille tårer havde nok også sneget sig frem..........jo det var helt igennem en dejlig hyggelig aften.
Alle mine gæster kom jo fra nær og fjern og flere havde ringet at de ikke turde køre ud.
Festen blev så udsat til den 31. marts, og forhåbentlig holder sneen sig væk.
Nå men Jette og Anton havde nu bestemt at der skulle fejres lidt. Så jeg blev inviteret op til dem og så ville Ulla komme med en flæskesteg.
Men jeg blev godt nok noget overrasket, for da jeg mødte op blev jeg nærmest skubbet ind i festsalen, og der havde de dækket et flot festbord, Ulla med fam. var der selvfølgelig, Antons børn var der, og på vejen havde jeg mødt Helle og Tina, de sagde at de skulle til fest, men ville lige følge mig helt til døren, og så viser det sig at de også var blevet inviteret.
Jeg blev både meget glad og overrasket, så fik jeg alligevel en lille "førfest"Årsagen til det hele var egentlig at jeg skulle ha' overrakt min gave. Ulla holdte en fin tale hvor hun så slutter af med at jeg om 14 dage skulle til Grønland, jeg må nok indrømme at jeg blev så glad at jeg ikke kunne sige noget lige med det samme, fordi jeg havde en klump i halsen, og en lille tårer havde nok også sneget sig frem..........jo det var helt igennem en dejlig hyggelig aften.
Ulla's tale
Skrevet af mit ældste barnebarn Ulla.
Jack-Bill 80 år
For første gang i mit liv er jeg blevet bedt om at være toastmaster til en stor fest, og så bliver festen flyttet.
Jeg havde ellers glædet mig og forberedt både sang og tale og små vittigheder.
Men I slipper ikke. Jeg VIL jeg VIL jeg VIL have lov til at holde min tale når jeg nu har skrevet den, for næste gang vi holder festen, er den delvist forældet.
Titel: HVEM KA' og de tre afsnit hedder: BILL KA', BILL KA' IK, BILL KA' SAGTENS
Hvem ka' Bill ka' ! Der er nok nogen som syntes det er lidt talentløst bare at skrive en tale på et gammelt brugt reklameslogan, men de tager fejl, for vores Bill kom først.
I 80 år har vores familie vidst, at hvis der er nogen der ka', så er det Bill. Så jeg syntes faktisk at der er en større dansk dagligvarekæde, som skylder familien Rasmussen en forklaring.
Og hvad er det så Bill han ka'? ja, det kan siges meget kort. Bill ka' hvad Bill vil ! Hvis Bill vil ha' en hjemmebar, så bygger han en. Hvis Bill vil ha' en kæreste, så går han på nettet og finder en. Og hvis Bill har lyst til at gå en tur til København, så GÅR han en tur til København.
Og hvis Bill siger han kan klare sig selv, så melder han hjemmehjælpen fra og så klarer han sig selv.
Personligt er jeg i hvert fald stolt af at have en morfar på 80 der er så positiv og fuld af gåpåmod. Du sætter dig ikke bare hen i et hjørne og piver og giver op....Respekt.
Bill ka' ik' ! Det var straks værre at finde emner til dette afsnit, men Lars sagde straks: Bill ka' ik' sige nej til en øl. Og det måtte vi jo alle give ham ret i. Og så er der en anden ting som Bill ik' ka', og det kan godt være det kommer som noget af en afsløring på din 80 års fødselsdag.
Men når du nu rigtig mange gange i træk ikke har kunnet sige nej til en øl, så begynder du at tale fransk. Morfar, Bill ka' ik' tale fransk. Det ser fransk ud og det lyder fransk og du har narret mangen en ungersvend til at tro det er fransk, men det er det ikke. Det er volapyk, men skidt med det , bare vi forstår hinanden.
Bill ka' sagtens. Ja, det syntes jeg faktisk, for nu får du lov til at holde to firs års fødselsdage. Og når man holder fødselsdag, skal man også ha' en gave og inden du får den, så vil jeg fortælle dig hvad vi gerne ville have givet dig. Mor og Marianne havde fået den idé at vi skulle give dig en tur til Thule, og vi har ringet i øst og vest for at prøve at arrangere noget, men det ville blive langt over 25.000 kroner.
For at du ikke skulle være alene på Thule havde vi tænkt os at invitere B.S. med, så skulle det hedde Bill og B.S. on the rocks, men B.S. havde desværre travlt med nogle hemmelige optagelser til et nyt program, som hedder statsministeren og B.S. i mellemøsten, det gik vist helt galt. Men det gør heller ikke så meget, for pludselig fik vi nogle bange anelser. B.S. ville måske sige: Nu syntes jeg du snakker uden om Bill, når du siger du ikke kan gå 28 km hen over den gletcher. Eller nu syntes jeg du klynker Bill, Bill se på mig når jeg taler til dig, der findes ikke dårligt vejr, der findes kun dårlig påklædning. Nej det var en dårlig idé, vi måtte hellere finde på noget andet.
Morfar du kunne desværre ikke komme til Thule, men vi har fundet en anden militærbase du kan besøge.
Der er ingen isbjørne, men der moskousokser.
Der er ingen isbjerge, men der er indlandsis.
Der er ingen B.S., heldigvis, men der er Jette.
Bill ka' sagtens. den 9. marts om 14 dage skal Bill til Sdr. Strømfjord sammen med Jette i 5 dage. I skal på safari, I skal se indlandsisen og nordlyset, og måske opleve en flig af det du oplevede på Thule. På listerne kan du se alle de gæster som har bidraget til denne tur, som vi håber du vil nyde i fulde drag.
søndag den 29. marts 2009
Farvel til 123hjemmeside
Jeg er nu ved at lukke min 123hjemmeside ned, den koster penge og man skal jo spare hvor spares kan.
Nedenstående hilsner er fra gæstebogen på min hjemmeside, dem vil jeg jo stadig gerne læse en gang imellem.
Jeg glæder mig til at få lagt en masse albums ind.
Nedenstående hilsner er fra gæstebogen på min hjemmeside, dem vil jeg jo stadig gerne læse en gang imellem.
Jeg glæder mig til at få lagt en masse albums ind.
Min gæstebog
Skrevet af Lise-Lotte Nielsen, d. 04-07-2008
Kære Onkel Bill
Ja, det er første gang efter ca. 40 år at jeg har fået en forbindelse til dig, det er bare rigtigt dejligt. Jeg bor 7 km udenfor Kalundborg i Svenstrup og har et sommerhus 2 km derfra i Vollerup Overdrev.Det kan jo være at du har lyst til at tage over med færgen og besøge mig i Kalundborg engang. Hils alle familiemedlemmerne fra mig.
Kærligst fra Lise-Lotte
Skrevet af Tove Freddy, d. 22-03-2007
Hej Bill
Det var rart i havde en god tur det var fint at se de fotos i har taget deroppe. Vi skal jo en tur derop i sep. og glæder os meget.Vi glæder os også meget til din fest.
De Bedste hilsener:Tove & Freddy
Skrevet af Nanna Hammershøj, d. 18-03-2007
Kære Morfar!
Hvor var det spændende at se billeder af dine oplevelser på Grønland! Jeg er bare så knusendes glad for at det kunne lade sig gøre! Jeg har fortalt om det på mit arbejde, og de siger "jamen blev han ikke 80 år!?" Jo, ... sådan! og det er min morfar!Glæder mig/os til at komme til din fest. Kenn har ikke fået byttet sin vagt endnu, men... Jeg kommer ihvertfald med Naja og Alexander. Knus og kram fra Nanna & co.
Skrevet af Leif og Ketty , d. 18-03-2007
Hej Onkel Bill.
Tak for vi må dele dine oplevelser med de dejlige billeder,jeg sad og blev helt misundelig.Vi glæder os til FESTEN DEN 31/3 2007
Hilsen Leif og Ketty
Skrevet af Ulla og Bent, d. 23-02-2007
Hej Onkel Bill
Det var meget ærgeligt at du måtte flytte din fest som vi alle sammen haved glædet os til, men der jo håb forude hvor vi kan fejre dig på din store dag selv om den er forsinket.
På gensyn fraUlla Og Bent
Skrevet af lone smart, d. 21-02-2007
Kære bill
du ønskes hjertelig tillykke med din fødselsdag vi glæder os til at se dig den 25
Kærlig hilsen Trevor Lone Daniel martin
Skrevet af esther bramsen, d. 21-02-2007
Vi hele familien van Lune, sender dig en kaerlig hilsen her fra New Zealand, jeg er hjemme igen den 28.februar, jeg har oplevet en masse og har mange billeder paa en cd, dem faar du at se senere.
kaerlig hilsen Esther
Skrevet af marianne, d. 28-01-2007
Hej farmand.
Så er vi kommet hjem fra Spanien, selv om vi havde lyst til at blive dernede, der var lige tilpas med varme, 19 til 25 grader, det var skønt. de gik alt for hurtigt de 14 dage. Har du fået postkort? alle jeg har spurgt indtil nu har ikke fået. Men måske tager det bare sin tid.
k+k Marianne
Skrevet af Esther Bramsen, d. 28-12-2006
Tillykke med hjemmesiden, jeg vil gerne sende dig de bedste ønsker om et godt, fredeligt og velsignet Nytår. Skriver igen fra New Zealand med billeder.
kærlig hilsenEsther
Skrevet af Nanna Hammershøj, d. 26-12-2006
Kære morfar.
Sikke en fin hjemmeside! Dejligt at se. Vi vil ønske dig en rigtig glædelig jul! Samt et godt og lykkebringende nytår! Tusind tak for julepakken. Den har vi hygget os med her i juledagene.Vi har jo alle været samlet til juleaften hos Kenns familie i Bogense.
Knus og kys og mange hilsner fra Nanna, Kenn, Nicolaj, Naja og Alexander.
Skrevet af Marianne Sørensen, d. 23-12-2006
Min kære søde farmand
Du ønskes en rigtig glædelig jul fra os i nordjylland. Tak for din hilsen, jeg har været inde at se de nye billeder, det er godt at se du laver noget haha.
Kærlig hilsen Marianne.
Skrevet af Karl-Erik Andersen, d. 17-12-2006
Hej Bill
Og tak for sidst (i Vester Hassing).Det er jo ikke meget vi får talt sammen og slet ikke her på det sidste. For øjeblikket sidder jeg nede ombord på mit skib hvor jeg har vagt i en uge i træk. Så jeg er på nettet over mobilen på min bærbar. Det er lidt langsomt, men det går.Jeg glæder mig til at komme hjem. For Christian kommer også hjem fra Galathea efter 4 1/2 måned. Det bliver dejligt igen at have hele familien samlet.Og så i denne søde juletid? Jo det bliver godt. Og mor har vi jo også glæden af i julen det glæder vi os meget til.En jule hilsen bliver det også til:Kære Bill Kan du og dine have en rigtig god jul samt et godt nytår. Og så håber jeg virkelig, at vi får set lidt til hinanden i det nye år!!!
Hilsen Karl-Erik
Skrevet af Ann-Birthe og Søren Nicolaisen, d. 29-11-2006
Kære Bill
Tusind tak for din hilsen i vores gæstebog. Det var rigtig dejligt at høre fra dig og dejligt at se, at du også har fået en hjemmeside, man kan følge lidt med i. Håber det går godt hjemme i Hammel. Her i New Jersey går det rigtig godt. Vi trives i vores nye hjem og er så småt begyndt at jule med småkager, pynt og gaver. Måske ses vi i januar, hvor Ann-Birthe har planer om at komme forbi Hammel en tur.
Mange knus fra Søren og Ann-Birthe
Skrevet af Leif og ketty, d. 27-11-2006
Det var dejligt at høre fra dig. Det er en flot hjemmeside. Nu hvor jeg er igang vil jeg lige fortælle at vi har fået et tre værelses ,rækkehus på 84`m2 ca.300m herfra hvor vi bor nu så vi flytter den 17/12.06.
kærlig hilsen Leif og Ketty
Skrevet af Peter, d. 26-11-2006
Hej onkel Bill.
Det var dejligt at hoere fra dig. Jeg maa indroemme, at jeg bedre kunne genkende dig paa billedet fra 1994 med Gitte, saa det var godt at se dig nu. Men du ser jo heldigvis stadig frisk ud og jeg haaber at komme til Hammel med min kone denne sommer.
Kaerlig hilsen,Peter
Skrevet af Marianne Sørensen, d. 26-11-2006
Hej min kære far.
Ih hvor er jeg en klovn, nu har jeg siddet og skrevet et brev til dig på min egen hjemmeside, og tror du jeg kan slette den? nej, så der er altså en hilsen til dig i min gæstebog,
kærlig hilsen Marianne.
Skrevet af Jette, d. 26-11-2006
Hej farmandTillykke med din nye hjemmeside, håber du får fornøjelse af den.
Kærligst Jette
Kære Onkel Bill
Ja, det er første gang efter ca. 40 år at jeg har fået en forbindelse til dig, det er bare rigtigt dejligt. Jeg bor 7 km udenfor Kalundborg i Svenstrup og har et sommerhus 2 km derfra i Vollerup Overdrev.Det kan jo være at du har lyst til at tage over med færgen og besøge mig i Kalundborg engang. Hils alle familiemedlemmerne fra mig.
Kærligst fra Lise-Lotte
Skrevet af Tove Freddy, d. 22-03-2007
Hej Bill
Det var rart i havde en god tur det var fint at se de fotos i har taget deroppe. Vi skal jo en tur derop i sep. og glæder os meget.Vi glæder os også meget til din fest.
De Bedste hilsener:Tove & Freddy
Skrevet af Nanna Hammershøj, d. 18-03-2007
Kære Morfar!
Hvor var det spændende at se billeder af dine oplevelser på Grønland! Jeg er bare så knusendes glad for at det kunne lade sig gøre! Jeg har fortalt om det på mit arbejde, og de siger "jamen blev han ikke 80 år!?" Jo, ... sådan! og det er min morfar!Glæder mig/os til at komme til din fest. Kenn har ikke fået byttet sin vagt endnu, men... Jeg kommer ihvertfald med Naja og Alexander. Knus og kram fra Nanna & co.
Skrevet af Leif og Ketty , d. 18-03-2007
Hej Onkel Bill.
Tak for vi må dele dine oplevelser med de dejlige billeder,jeg sad og blev helt misundelig.Vi glæder os til FESTEN DEN 31/3 2007
Hilsen Leif og Ketty
Skrevet af Ulla og Bent, d. 23-02-2007
Hej Onkel Bill
Det var meget ærgeligt at du måtte flytte din fest som vi alle sammen haved glædet os til, men der jo håb forude hvor vi kan fejre dig på din store dag selv om den er forsinket.
På gensyn fraUlla Og Bent
Skrevet af lone smart, d. 21-02-2007
Kære bill
du ønskes hjertelig tillykke med din fødselsdag vi glæder os til at se dig den 25
Kærlig hilsen Trevor Lone Daniel martin
Skrevet af esther bramsen, d. 21-02-2007
Vi hele familien van Lune, sender dig en kaerlig hilsen her fra New Zealand, jeg er hjemme igen den 28.februar, jeg har oplevet en masse og har mange billeder paa en cd, dem faar du at se senere.
kaerlig hilsen Esther
Skrevet af marianne, d. 28-01-2007
Hej farmand.
Så er vi kommet hjem fra Spanien, selv om vi havde lyst til at blive dernede, der var lige tilpas med varme, 19 til 25 grader, det var skønt. de gik alt for hurtigt de 14 dage. Har du fået postkort? alle jeg har spurgt indtil nu har ikke fået. Men måske tager det bare sin tid.
k+k Marianne
Skrevet af Esther Bramsen, d. 28-12-2006
Tillykke med hjemmesiden, jeg vil gerne sende dig de bedste ønsker om et godt, fredeligt og velsignet Nytår. Skriver igen fra New Zealand med billeder.
kærlig hilsenEsther
Skrevet af Nanna Hammershøj, d. 26-12-2006
Kære morfar.
Sikke en fin hjemmeside! Dejligt at se. Vi vil ønske dig en rigtig glædelig jul! Samt et godt og lykkebringende nytår! Tusind tak for julepakken. Den har vi hygget os med her i juledagene.Vi har jo alle været samlet til juleaften hos Kenns familie i Bogense.
Knus og kys og mange hilsner fra Nanna, Kenn, Nicolaj, Naja og Alexander.
Skrevet af Marianne Sørensen, d. 23-12-2006
Min kære søde farmand
Du ønskes en rigtig glædelig jul fra os i nordjylland. Tak for din hilsen, jeg har været inde at se de nye billeder, det er godt at se du laver noget haha.
Kærlig hilsen Marianne.
Skrevet af Karl-Erik Andersen, d. 17-12-2006
Hej Bill
Og tak for sidst (i Vester Hassing).Det er jo ikke meget vi får talt sammen og slet ikke her på det sidste. For øjeblikket sidder jeg nede ombord på mit skib hvor jeg har vagt i en uge i træk. Så jeg er på nettet over mobilen på min bærbar. Det er lidt langsomt, men det går.Jeg glæder mig til at komme hjem. For Christian kommer også hjem fra Galathea efter 4 1/2 måned. Det bliver dejligt igen at have hele familien samlet.Og så i denne søde juletid? Jo det bliver godt. Og mor har vi jo også glæden af i julen det glæder vi os meget til.En jule hilsen bliver det også til:Kære Bill Kan du og dine have en rigtig god jul samt et godt nytår. Og så håber jeg virkelig, at vi får set lidt til hinanden i det nye år!!!
Hilsen Karl-Erik
Skrevet af Ann-Birthe og Søren Nicolaisen, d. 29-11-2006
Kære Bill
Tusind tak for din hilsen i vores gæstebog. Det var rigtig dejligt at høre fra dig og dejligt at se, at du også har fået en hjemmeside, man kan følge lidt med i. Håber det går godt hjemme i Hammel. Her i New Jersey går det rigtig godt. Vi trives i vores nye hjem og er så småt begyndt at jule med småkager, pynt og gaver. Måske ses vi i januar, hvor Ann-Birthe har planer om at komme forbi Hammel en tur.
Mange knus fra Søren og Ann-Birthe
Skrevet af Leif og ketty, d. 27-11-2006
Det var dejligt at høre fra dig. Det er en flot hjemmeside. Nu hvor jeg er igang vil jeg lige fortælle at vi har fået et tre værelses ,rækkehus på 84`m2 ca.300m herfra hvor vi bor nu så vi flytter den 17/12.06.
kærlig hilsen Leif og Ketty
Skrevet af Peter, d. 26-11-2006
Hej onkel Bill.
Det var dejligt at hoere fra dig. Jeg maa indroemme, at jeg bedre kunne genkende dig paa billedet fra 1994 med Gitte, saa det var godt at se dig nu. Men du ser jo heldigvis stadig frisk ud og jeg haaber at komme til Hammel med min kone denne sommer.
Kaerlig hilsen,Peter
Skrevet af Marianne Sørensen, d. 26-11-2006
Hej min kære far.
Ih hvor er jeg en klovn, nu har jeg siddet og skrevet et brev til dig på min egen hjemmeside, og tror du jeg kan slette den? nej, så der er altså en hilsen til dig i min gæstebog,
kærlig hilsen Marianne.
Skrevet af Jette, d. 26-11-2006
Hej farmandTillykke med din nye hjemmeside, håber du får fornøjelse af den.
Kærligst Jette
Abonner på:
Opslag (Atom)
